Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i vuggestuen

 Hellerup vuggestue pædagogiske praksis:

Dagligdagen i Hellerup vuggestue tilrettelægges således at den tager udgangspunkt i det enkelte barn men samtidig skaber rammerne for et fællesskab, hvor alle børn har et tilhørsforhold.

Vi arbejder både i store og små grupper, her veksler vi mellem aldersopdelte grupper og aldersintegreret aktiviteter. Børnenes forskellige alder har betydning for det enkelte barns læring. Vi forsøger ligeledes at lave grupper samt aktiviteter hvor børnene kan lære noget på tværs af alder.

Børnene deltager i dagligdagens praktiske gøremål i det omfang, de kan. Vi hjælper børnene til at blive mere selvhjulpne, da det styrker deres selvtillid. At opdage nye ting samt at man selv kan, styrker lysten til at lære mere.

Vi benytter vores egne udearealer samt nærområdet meget. Vi er som udgangspunkt ude hver dag. Vi går både på små ture såsom i øregårdsparken, små legepladser i nærheden. Men vi tager også på ture længere væk feks. dyrehaven, dyrelegeplads, ned til vandet mm.

Vi har fokus på der skal både være tid, plads og rum ti at børnene kan udfolde sig samt udvikle deres motoriske kompetencer, dette vægter vi højt i vuggestuen da det kan have betydning for deres sociale kompetencer og indlæring både nu og senere.

Ud over vores forskellige faglige fokusområder og indsatser, vægter vi altid omsorg og nærvær højest, da tryghed er afgørende for at alt det andet kan lykkes og derved kan have stor betydning for børnenes udvikling. Vi arbejder ud fra en anerkendende samt inkluderende tilgang, hvor vi møder hvert enkelt barn der hvor de er.vi møder dem i øjenhøjde og forstår vigtigheden af os selv som gode rollemodeller.